Idéen om, at du øjeblikkeligt kan bestemme dit stressniveau eller endda følelsesmæssige problemer ud fra din søvnholdning, vinder frem på de sociale medier.
Søvnholdning kan fortælle meget om dig / collage af My, foto af depositphotos.com
Nogle skabere af TikTok-videoer hævder, at visse sovestillinger – for eksempel “bjergbestiger” eller “flamingo” – afslører høje niveauer af stress eller følelsesmæssig spænding. Selv om det lyder overbevisende, er der ikke meget videnskabeligt belæg for denne tilgang, skriver VeryWell Health.
Betyder søvnholdning virkelig noget
Bruce Tammelin, medicinsk direktør for Sleep Disorders Centre på Providence St. Joseph Hospital, siger, at der er meget lidt forskning i søvnpositioner, og at den mest citerede går tilbage til 1970’erne. Den nuværende videnskab lægger vægt på søvnkvalitet og dens sammenhæng med fysisk og mental sundhed. En undersøgelse viste, at det at sove på siden kan hjælpe hjernen med at fjerne affaldsstoffer, hvilket potentielt kan reducere risikoen for Alzheimers sygdom.
Eksperter bemærker dog: Den stærkeste forbindelse er mellem stress og søvn – begge dele kan forværre den anden, set hvilken stilling du sover i.
Hvorfor stress holder mig vågen
Når du oplever stress, aktiverer din krop hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen (HPA-aksen), som frigiver kortisol, et vigtigt hormon, der regulerer stressresponsen.
Ud over at kontrollere søvn-vågen-cyklussen hjælper kortisol med at regulere stofskiftet og reducere inflammation. Langvarige stigninger i kortisol eller kronisk stress forstyrrer disse processer, hvilket kan føre til inflammation, kroniske smerter, depression og endda fremskynde udviklingen af Alzheimers og Parkinsons sygdomme, siger en anden af undersøgelserne.
Normalt bør kortisolniveauet falde gradvist i løbet af dagen. Hvis det forbliver højt om aftenen, forstyrrer den hormonelle ubalance produktionen af melatonin, et hormon, der er nødvendigt for at få tilstrækkelig søvn. Med tiden kan det føre til lidelser som søvnløshed og forværre angst og depression.
Sådan opstår en usund cyklus: Stress forværrer søvnen, og dårlig søvn øger stressen og forstyrrer søvnen yderligere. “Hvis du ikke får brudt kvalitetssøvn, kan du udvikle angst eller depression,” bemærker Tammelin. Men når søvnforstyrrelser behandles, forbedres patienternes mentale sundhed ofte markant.
Forskning viser, at mange søvnforstyrrelser – apnø, restless legs syndrome, søvnløshed, narkolepsi, søvnighed i dagtimerne og mareridt – er mere almindelige hos mennesker med psykiske problemer.
Neuroatypiske mennesker, især dem med ADHD, står over for yderligere vanskeligheder på grund af lave melatoninniveauer om natten, sensorisk følsomhed eller øget aktivitet i nervesystemet.
Sådan beroliger du nervesystemet inden sengetid
Nogle former for natlig adfærd – som at skære tænder eller forsøge at holde sig for ørerne i søvne – kan være tegn på aktivering af nervesystemet, men afspejler ikke nødvendigvis stressniveauet i dagtimerne, fortæller Kevin Im, der er autoriseret psykiater og specialist i søvnmedicin og adjunkt ved California State University, Kangbin, til California State University.
Det kan være reaktioner på fysisk stress i et bestemt øjeblik. Ikke desto mindre er nogle søvnforstyrrelser – såsom somnambulisme, natteskræk og andre motoriske fænomener – faktisk almindelige hos mennesker under alvorlig stress, understreger Im.
Hvis stress forstyrrer din søvn, kan det at skabe et aftenrit og bruge afslapningsteknikker før sengetid hjælpe med at signalere til din krop, at det er tid til at falde til ro. Her er et par måder, hvorpå du kan hjælpe din krop med at få tilstrækkelig hvile:
- Hold arbejde og aktiviteter i dagtimerne ude af soveværelset
- Undgå alt stimulerende tre timer før sengetid
- Øv dig i progressiv muskelafspænding før sengetid
Disse enkle trin vil hjælpe med at skabe en mere fredelig atmosfære og give kroppen mulighed for at restituere.
Flere nyheder om søvn
Tidligere rapporterede My, at reglen om “8 timers søvn” er en myte. Evolutionsbiologen Daniel E. Lieberman fra Harvard kaldte den “den industrielle tidsalders nonsens”. Han mener, at forestillingen om, at mennesker sover otte timer under naturlige forhold, ikke har noget videnskabeligt grundlag.
Derudover talte vi også om et populært vitamin, der kan påvirke søvnen negativt. Vitaminer ser ikke ud til at have noget med søvn at gøre, men nogle af dem spiller en vigtig rolle i reguleringen af melatonin og hjernens kemi.
